Op ] Søgeside ] Indhold ]  

Galleri og Dukkemuseum Livøvej 41, Rønbjerg,  9681 Ranum, Vesthimmerland, Nordjylland Tlf.: 9867 7775

[Startside]
[Op]

Åbning lørdag den 15. august 2009 kl. 15

 

Forklædets historie og gamle broderier.

HVAD HÆNDER SKABTE FRA 1890 -1990.

en anderledes udstilling

lørdag d. 15. august- lørdag d. 31. oktober

 

Lørdag den 15. aug. kl.15 åbner Galleri Livøvej 41 i Rønbjerg en hel speciel udstilling.

Denne gang er det ikke malerpenselen, der har været i brug, men nål og tråd og diverse spændende redskaber til fremstilling af fornemme håndarbejder.

Inger Thunbo, Shirley Bjerregård, Carin Kristensen m.fl. har velvilligt stillet sig til rådighed med hjælp til opstillingen, ligesom venlige mennesker har lånt galleriet deres fine håndarbejder. På åbningsdagen vil Karen Dorte Staun fra Nibe fortælle om knipling og bevaring af gamle håndarbejder, og der er arbejdende værksteder med orkis, knipling, strikning og hækling.

     

Der er sengelinned, servietter, lommetørklæder, pyntehåndklæder, sofapuder, pyntebånd mm. Der vises babyudstyr og dåbskjoler, bl.a. en fra 1926, som 80 børn siden er døbt i. Se også den lille fine kjole, som i 1946 blev syet af to herrelommetørklæder og sy redskaber, fx de sjove nåle, der efter krigen blev brugt til at samle masker op af de første nylonstrømper. På væggene er der bl.a. store broderier. På de store borde kan man beundre de fantastisk fine duge, broderet for ca. 100 år siden med mange forskellige kunstfærdige sting.
 

Forklæder! Forklæder! Forklæder!

Forklædets historie menes at kunne føres tilbage til vikingetiden, og i 1500 tallet blev det en del af kvindernes modedragt. Forklædet har altid været en væsentlig del af folkedragterne. Fra 1800 tallet og frem til 1960 var forklædet et uundværligt beklædningsstykke, som signalerede tækkelighed, husmoderlighed og noget, der skjulte noget. De unge tjenestepiger i fornemme hjem skulle altid bære nystrøgne forklæder, som passede til henholdsvis formiddag, eftermiddag og aften. Til fester anvendtes de hvide broderede serveringsforklæder. Et sådant kunne være et helt kunstværk. Fra 50-erne vises mange kulørte forklæder i forskellige stoffer og udformninger fx vende- eller værtindeforklæder. 

 

     

Da kvindebevægelsen gik frem i 1960 – 1980’erne (rødstrømperne), sås forklædet som symbol på husmoderens sociale stilling i forhold til den udearbejdende kvindes status.

På udstillingen vises forklæder i alle genrer, (og mange af dem kan købes).

I Dukkemuseet, som jo rummer masser af gamle strikkede, hæklede og broderede baby- og dukkekjoler, er der pyntehåndklæder hængt op i vinduerne. Både galleri og museum emmer af nostalgi og gamle dage.

 

Ovenover:
Dukkens tøj er fra omkring år 1900


Til højre:
Servietmapper

 TIL TOP

Til GALLERI TIL STARTSIDE