Pia Bro finder gamle huse interessante på
grund af deres skæve former, farver og lys, så der er simpelt hen masser
af forskellige huse i klare eller sarte farver på hendes billeder.
Arne Kær Nielsen har som deltager i galleriets daglige drift sat
sig selv på plakaten. Han har malet siden sin ungdom, og galleriet
regner med i fremtiden altid at have nogle af hans billeder. På den
aktuelle udstilling viser han hovedsageligt landskaber.
Annette Wie har gennem flere år formet både klart
og gennemfarvet glas til fade, lysestager, smykker mm. Hun maler gerne
på glasset eller lægger lag på lag for at skabe dybde i et relief.
Annette, der er vokset op ved en norsk fjord, finder sin inspiration i
naturens farver og mønstre eller i dagligdags ting.