[Startside]
[Op]
|
Sommerudstilling 4. juni - 14. juli 2005 Modsætninger mødes Det er første gang Galleri Livøvej 41 har udstillere med et så fyldigt kunstnerisk CV som vore næste udstillere. Det bliver en udstilling, der lægger op til en diskussion mellem vore gæster om bredden i de kunstneriske udtryksformer. |
||
|
Mogens Otto Nielsen En hjemmelavet kuvert forsynet med hjemmelavede stempler og frimærker foruden den porto, postvæsenet skal have, sendes til venner og bekendte i ind- og udland, herunder også de tidligere så lukkede østlande. Afsender Mogens Otto Nielsen. Det var den ’mail art’, der før internettets tid skabte et uhøjtideligt netværk af ligesindede kunstnere uden andet udbytte for kunstneren selv, end de svar han fik tilbage. Det var et væsentligt led i opstarten af det virke, der efterhånden bragte Mogens Otto Nielsen invitationer til at udstille utallige steder, små som store, herhjemme og ude, fx flere gange på Aalborg Kunstmuseum, og som et højdepunkt fik en retrospektiv udstilling lov at brede sig over 13 rum i Kobberstiksamlingen på Statens Museum for Kunst. Desuden har han nu fået tilkendt statens livsvarige kunstnerlegat.
|
 |
|
|
|
Jamen, er det da ikke næsten ’den grimme ælling’ om igen. I hvert fald synes Mogens Otto Nielsen at have det tilfælles med H. C. Andersen, at han tager udgangspunkt i de nære ting. Det er idéen og processen, der er det væsentlige - derfor en forkærlighed for værdiløse og forgængelige materialer. Ikke noget med at lade sammensyede grisekroppe ligge og rådne for at vise forgængeligheden. Nej, en opstilling af sukkerknalder til myrerne, en foderautomat til fuglene eller skulpturer af is, det er sagen. Er fuglen fløjet? Isen er i hvert fald smeltet, og Mogens Otto Nielsen, der tror, at ikke blot han, men også tilskueren, har mere mellem ørerne, fik måske fortalt en historie om hele naturens sarte kredsløb og manet til besindighed: Bryd ikke bare et af kædens led.
|
|
| Man kan i dette H. C. Andersen år spørge sig selv: Har kejseren i virkeligheden noget på. Mange siger ja. Galleriet håber at se en masse mennesker, der har lyst til at give sig selv en udfordring, vil lægge vejen forbi |
|
|
|
|
||
|
Ruben Gelardi Til trøst for dem, der måske ikke rigtig kan se kejserens klæder, og opmuntring for alle andre, har galleriet på 1. sal en ’ganske normal’ gedigen udstilling med ’billeder der ligner’. De er begået af Ruben Gelardi, der heller ikke er tabt bag af en vogn. Allerede som 10-årig fik han et billede antaget på Kunstnernes efterårsudstilling. Året efter separatudstilling, og siden er det gået slag i slag gennem skiftende tider inkl. deltagelse på Charlottenborg adskillige gange. Ruben Gelardi havde først en god læremester i sin mor og gennemgik siden en uddannelse over 10 år på kunstakademiet i København. Der er ofte en god dybdevirkning i hans billeder og i landskabsbillederne fremhæves stemninger affødt af vejrliget. Han boede en del af sin barndom i Ranum, og meget af hans kunst bliver til i sommerhuset nær Sebbersund, hvor han bor i den lune del af året.
|
||
|
|
 |
 |
