Op ] Søgeside ] Indhold ]  

Galleri og Dukkemuseum Livøvej 41, Rønbjerg,  9681 Ranum, Vesthimmerland, Nordjylland Tlf.: 9867 7775

[Startside]
[Op]

Figur og natur på Livøvej 41  

28. juli - 15. september 2002

Lørdag den 27. juli kl. har Galleri Livøvej 41 fernisering på sin nye udstilling, der har fået titlen ”FIGUR og NATUR – en titel, der er fuld dækning for i Tage Størups spændende vellignende hvalrosser og i hans hvide kravlefigurer på mørk baggrund fremstillet i raku-brændt ler. Når hvalrosserne fornemmes at have portrætlighed kan det have sin gode forklaring i kunstnerens store forkærlighed for Grønland. Tage Størup har tidligere har udstillet i det Vesthimmerland.

 

 

 

Maleren Karl Kær Nielsen havde sin debutudstilling på Charlottenborg i 1973, og siden er hans billeder blevet vist såvel i Danmark som Tyskland og Sverige. I flæng kan nævnes:  Pakhuset, Nykøbinig Sjælland, som han var med til at starte op, Gammel Strand 44 i København, Konsthalle i Karlshamnn og CO-X Parkhalle i Dortmund. 

Karl er hovedsageligt autodidakt. Til gengæld arbejdede han allerede som barn flittigt med at udvikle sine kunstneriske talenter. Dengang boede han for øvrigt på Livøvej 41 – altså netop den gård, hvor galleriet findes i dag.

 Hans motiver spænder fra klart definerede menneskelige figurer til mindre klart defineret natur, der ved nærmere eftersyn godt kan vise sig også at indeholde en spøgelsesagtig figurverden.

 

Den tredje udstiller, Dorrit Pedersen, viser sine fortolkninger af en stor naturoplevelse af vejrligets skiften over moserne ved den irske Atlanterhavskyst. Det er renlivet ”natur”, mens hendes refleksioner over ’vinger’ og ’fugleliv’ får et mere abstrakt tilsnit. Et  par lysere akvareller er der også blevet plads til. Dorrit Pedersen har haft billedkunst som liniefag på seminariet og suppleret med en række korte kurser bl.a. på Ranum Kunstskole.

 Udstillingen giver mange hints til overvejelser over livets lyse og mørke sider. Den hænger til og med 15. september

 

 

Til top

Til GALLERI