L

Historien bag Galleri og Dukkemuseum - fortalt af Arne Kær Nielsen i 2008

Min kone, Irene, og jeg har arbejdet som lærere mellem 1960/61 og 1997/98. Vi står nu for den daglige drift af Galleri og Dukkemuseum.

Fra idé til beslutning

I ’FN’s flygtningeår’ – 1979 blev Irene involveret i et projekt til fordel for børn ulande. Da dette var afsluttet, nagedes hun af tanken om, at de, fattige er der jo stadig’ - flygtningeåret kunne ikke rette op på verden skævheder, så hun fik samlet en flok af ligesindede, der startede for sig selv. Der blev arrangeret, torvesalg, deltagelse på Hjallerup Marked m.v.,  og inden længe oprettedes den første genbrugsbutik. Siden har hun virket som inspirator eller primus motor ved oprettelsen af flere genbrugsbutikker – senest den i Ranum.

Omkring 10 år før vi blev pensionerede kom hun en dag hjem fra arbejde og deklarerede, at hun som pensionist ville starte et dukkemuseum. Hun begyndte straks, at samle dukkerne, men det var uklart, hvordan det praktisk skulle gennemføres – også hvor det skulle ligge. Da tiden kom valgtes til sidst den nuværende placering: Livøvej 41, Rønbjerg, 9681 Ranum, mit barndomshjem, som blev overtaget i forbindelse med boskiftet efter min mors død. At stedet kun lå 1,5 km fra Dan Parcs Rønbjerg feriecenter blev anset som et stort plus. Her var et mindre stuehus til privat beboelse, og et overskueligt udhus, der måtte kunne omdannes til udstillingsrum.  

Rammerne etableres 

Huset havde været udlejet i 14 år og trængte bestemt til en kærlig hånd. Badeværelse skulle fornyes fra 60 cm under gulv, de fleste gulve forsynes med belægning og køkken fornyes. Udvendig mur måtte fuldt renoveres, da mange fuger var beskadigede. 

Ude måtte bl. a. en gammel lade, møddingsplads, ajlebeholder, ensilagebeholder fjernes. Parkeringsarealet måtte forøges. Resterende stald og lade skulle renses og vægge og vinduer renoveres.  Der blev hulmursisoleret i stalden, mens tag loft og vægge på staldloft og i lade måtte beklædes med isolering og gipsplader. Der blev sat ovenlys og kvist i taget. Der blev støbt en trappe inde og opsat brandtrappe ude. Der blev etableret handicapvenligt toilet samt radiatorer og to pejse. Da detaljerne også var rimeligt på plads kunne vi åbne galleriet til påske 2000 og dukkemuseet samme år den 15. juni.

 Organisationen etableres

Undervejs måtte vi også have det organisatoriske på plads. Som tidligt pensionerede fra folkeskolen have vi kun ret til at have 200 timers erhvervsarbejde pr. år. Det kunne være undervisningstimer, men fx forbedringer på boligen talte også med, mens vedligeholdelse som rensning, renovering af vægge, meget af malearbejdet etc. blev regnet for privat. Og meget væsentligt: Velgørende arbejde var undtaget.

Da vi havde tænkt tog vi kontakt til venner og bekendte, som vi kendte fra ulandsarbejde i forskellige sammenhænge, og ved deres hjælp fik vi etableret en velgørende forening ved navn Foreningen Livøvej 41. Den blev dannet med det formål at drive Galleri Livøvej 41 og Dukkemuseum Livøvej 41.

I vedtægterne står der bl.a. at den daglige drift er lagt i hænderne på en arbejdsgruppe. Denne består af Irene og mig. Desuden blev der lavet en aftale om, at foreningen lejede udstillingslokalerne af os som ejere. Selv om vi altid har ladet foreningen beholde lejen som gave, betød dette altså, at vi kunne arbejde så meget, vi ville med driften af galleri og museum, samt at vi kunne udføre indvendig vedligeholdelse uden at tælle det som erhvervsmæssigt arbejde. Til gengæld skulle vi huske at tælle timer til kalkning og anden udvendig vedligeholdelse (i det omfang, vi selv udførte arbejdet). 

Vores arbejde omfatter også PR. Vi har selv fremstillet vores tryksager og annoncer til turistguider mv. og jeg fungerer efter bedste evne som web master.

Udbytte

Rent økonomisk havde vi nok fra starten håbet på to eller flere gange det udbytte, vi faktisk kan opnå; men i arbejdsgruppen er vi enige om, at det har været spændende og udbytterigt for os selv at træffe så mange forskellige mennesker som besøgende og udstillere her, og vi vil gerne indrømme, at vi aldrig havde troet, vi skulle få så spændende en tredje alder.

Når Aktion Børnehjælp modtager et beløb laves der altid aftale om, hvad det må bruges til. Vi har et meget godt kendskab til og samarbejde med organisationen, så administrationen er lige til. For tiden hjælper vi dels nogle kasteløse børn i Vellore vest for Chenai til kostskoleophold, så de forhåbentlig kan bryde den sociale arv for sig selv og blive til støtte for deres lokalområde.

Desuden

Gennem en årrække har vi støttet Nanban, et center med bl.a. et pige- og et drengehjem for gadebørn og børnearbejdere. Centret har et mindre korps opsøgende socialarbejdere, der prøver at hjælpe børn i nød til et bedre liv. Mange kan genforenes med den familie de har forladt – efter et midlertidigt ophold på centret, for ’børn har bedst af at blive, hvor de hører til’. Andre kan placeres i rimelige erhvervs- eller uddannelsesforhold eller henvises til andre institutioner. På børnehjemmene findes derfor stort set kun børn uden forældre og børn, som er misrøgtede eller direkte har været misbrugt. Nu kan Nanban klare sig selv, og modtager ikke yderligere støtte.